"Et eksperimenterende og emotionelt udspil, der med den gode melodi i centrum fastholder indie-folk'ens karakteristik og tilsætter GameBoy-lignende synthesizerlyde og programmerede beats, hvilket giver de syv skæringer deres helt eget liv. Feel Freeze er modige og anderledes i deres tankegang, hvilket dog også resulterer i lettere besynderlige ideer og aparte lydeffekter ind i mellem. Et nummer der, udover "Wet My Tounge", viser den melodiske kvalitet og de eksperimenterende tendenser er "Lights Off", hvor et væld af harmonier, elektro-sekvenser og leg med produktionen, gør nummeret til drønende interessant lytning".