Musik / hip hop

Dyr


Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. feb. 2015

af

af

Thomas Tiedje

d. 16. feb. 2015

Husker du "Hun vil have en rapper", landeplagen fra en fem år siden, der genlød fra mangen en fest? Manden bag hed Johan Forsby, og nu er den danske rapper tilbage. Lidt er der dog sket siden sidst. Johan er blevet far til to, har lagt de festglade dage bag sig og er rykket i kernefamilie på Østerbro. Så nu besynger han sit nye liv og besværger sin fortid, men ikke nok med det: Han peger fingre og kloger sig på de ungersvende, der nu lever det samme liv, som han gjorde engang. Mens der altså lyrisk næppe er det store at komme efter for yngre hip hop-fans på biblioteket, er Jooks' flow stadig rimelig sejt.


Gaffa [online]

d. 26. jan. 2015

af

af

Maria Therese Seefeldt Stæhr

d. 26. jan. 2015

"Jooks er tilbage med sin tilbagelænede og skarpe stil, og flowet veksler mellem det helt drævende og det hurtigtflyvende. Han kigger både ind- og udad i et sammensurium af tunge og lette emner fortalt med selvironi, humor og kritiske øjne på den virkelighed, vi lever i ... Jo flere gange albummet kører, jo mere vinder det - både musikalsk og tekstligt - og jo større bliver glæden over, at Jooks besluttede at komme tilbage på banen. Han har været savnet".


Politiken

d. 26. jan. 2015

af

af

Joakim Grundahl

d. 26. jan. 2015

"Jooks vil rappe hiphoppens koder midt imod og stå ved at være en moden mand, der tager sig af kone og børn. Men han lyder som en privilegeret livsnyder, der pisser på de tabere, der må dulme selvhad med lykkepiller ... Hans udsyn er begrænset til den ring, hvor han skyggebokser med sin egen fortid".


Jyllands-posten

d. 2. feb. 2015

af

af

Anders Houmøller Thomsen

d. 2. feb. 2015

"Jooks virker forceret, letkøbt og overdreven selvretfærdig, og hans lyrik er knudret: »Der' fart på, og børnene sover/ så far skal ik' snart gå/ ku ik' male et skønnere billede om jeg var Pablo/ jeg' ik' en drengerøv længere nej jeg har to/ to børn mand to komma nul.« Musikalsk er håndværket o. k., men den offensivt brutale klang virker macho-påtaget, hvor far slår sig på brystet for at overbevise gamle hjemmedrenge om, at han stadig kan".


Berlingske tidende

d. 1. feb. 2015

af

af

Michael Charles Gaunt

d. 1. feb. 2015

"Han fronter, han disser, og han praler. Men come on, alt kan jo ikke være fryd og gammen! Havde det ikke været mere modigt og ærligt at gå linen helt ud og også rappe om, hvor kedeligt og hårdt, det sommetider kan være? Savner Jooks aldrig de lette damer? Bliver ungerne aldrig irriterende? Skændes han aldrig med konen? Det får vi aldrig rigtigt at vide. Og så er vi tilbage ved udgangspunktet. For selv om den slags indrømmelser for alvor havde holdt tingene ægte for Jooks, så er det - hånden på hjertet - også svært at forestille sig, at nogen ville gide at høre en plade om den slags hverdagstrakasserier. Så hellere en plade som »Dyr«, der om ikke andet rummer nogle rigtigt fede produktioner og prøver at rappe fra en position, vi ikke hører fra hver dag. Næste gang måtte han bare godt sætte lidt mere ild til glansbilledet".