Bøger / skønlitteratur til børn / noveller

Gåsemors eventyr : eventyr og historier fra en svunden tid


Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. feb. 1997

af

af

Lene Kristiansen

d. 3. feb. 1997

Gåsemors eventyr, som den forligger her, er en genudgivelse af Gyldendals meget smukke udgave i stort format fra 1969. I "almindelig bogstørrelse" er bogen stadig flot med lækkert papir & tryk, og Dorés pragtfulde illustrationer klarer også det mindre format - med et par næsten sorte undtagelser - især hvis man ikke sammenligner! De 8 eventyr, Blåskæg, Askepot, Den bestøvlede kat, Prinsessen i den sovende skov, Tommeliden, Feerne, Den lille Rødhætte og Riquet med hårtotten er intense i Anine Ruds flotte sprog, og Perrault var en mand der både forstod sig på humor, forståelige moraler og dramatiske pointer.... foruden at være forfatter var han også ministersekretær. For dem der ikke har det i klar erindring slutter Rødhætte faktisk med ulvens smasken (næsten), ingen frelsende jæger her, men til gengæld er eventyret om Askepot ikke helt så barskt som i senere versioner. Intet under dog, at Doré er blevet inspireret, og tilsammen giver de to herrer eventyrstemning af den ægte vare for alle skillingerne. Fra 5-6 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 3. feb. 1997

af

af

Erik Boas Pedersen (skole)

d. 3. feb. 1997

Bogen er en genudgivelse af Charles Perraults oprindelige samling af folkeeventyr fra 1697, med Gustave Dorés originale, meget dramatiske og udtryksfulde illustrationer. Bogen har tidligere været udgivet på dansk i Chr. Winthers oversættelse fra 1873. Eventyrene blev, i denne første skriftlige form, umiddelbart en succes, og de fleste af samlingens eventyr, Blåskæg, Askepot, Den bestøvlede kat, Tornerose, Tommeliden, Feerne, Rødhætte, og det eneste kunsteventyr, Riquet med hårtotten, har siden vist deres levedygtighed, vitalitet og konstante aktualitet i utallige versioner. Eventyrene er præget af en bastant, folkelig moral, med bryllup eller evig fortabelse og ensomhed som kontant afregning, i en sproglig form, der er præget af megen dialog og indimellem lidt for højtidelige vendinger for et moderne sprogøre. Men den i fysisk form smukke udgivelse har givetvis appel som sammenligningsgrundlag i en undervisningssituation, der handler om eventyr i stort set hele skoleforløbet. I et efterskrift fortæller oversætteren om bogens tilblivelse og dens to skabere.


Berlingske aftenavis

d. 7. jan. 1970

af

af

Henrik Bramsen

d. 7. jan. 1970


Politiken

d. 4. dec. 1969

af

af

Carl Johan Elmquist

d. 4. dec. 1969


Jyllands-posten

d. 22. mar. 1997

af

af

Marianne Gade

d. 22. mar. 1997