Bøger / faglitteratur / vejledninger

Gallakjole


Beskrivelse


En generel vejledning i kjolesyning, samt en mere detaljeret vejledning i at lave flotte detaljer og broderier på 10 forskellige gallakjolemodeller.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. aug. 2003

af

af

Jette Andreasen

d. 26. aug. 2003

10 flotte, lange og meget forskellige silkekjoler. Det kan der komme ud af at benytte denne bogs indlagte grundmønster og de meget udførlige syanvisninger. Man lærer først mønstertilretning, så et personligt grundmønster kan dannes. Derudfra går 10 piger i gang med at skabe hver deres balkjole. Der drømmes om stoffer, snit og dekoration. Overvejelserne beskrives, tegninger opstår og slidser, slæb og snører tilføjes. Hver kjole beskrives for sig, men derudover er der arbejdstegninger til modeltilretning og syvejledning til belægninger, lynlåse, lukninger etc. Kjolerne er dekoreret med mange former for perlebroderi, hvortil der også er anvisninger. Fine farvefotos viser herlighederne. Nye sybøger er efterhånden sjældne. Det er derfor et glimrende initiativ de to seminarielærere bag bogen her har taget. Om selskabskjoler findes kun Antonie Lauritzen: Selskabstøj man selv kan sy, 1988 og den er ikke rigtig up to date længere.