Bøger / faglitteratur / prædikener

Gammel vin på nye sække


Beskrivelse


En alternativ prædikensamling som blandt andet omfatter en rimet prædiken, en billedmeditation ud fra Kurt Trampedachs og Maja Lisa Engelhardts værker, en novelle og flere samtaleprædikener.

Emneord


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. juni 2006

af

af

Vibeke Munch Kofoed

d. 7. juni 2006

En formmæssigt eksperimenterende prædikensamling af sognepræsten Henrik Højlund fra Løsning. Han har bl.a. udgivet Prædikerens håndbog fra 2001 og har optrådt i DR-Kirken tidligere på året. Denne udgivelse er en samling prædikener i nye klæder. Her er prædikener formet som rimede vers, som historier eller som samtaler mellem præst og menighed, bl.a. konfirmander. Der er endvidere prædikener som udspringer af kunstnerne Trampedach og Maja Lisa Engelhardts billeder. Det er dermed en blandet landhandel, men også forfriskende at læse. Der fornemmes stort engagement og også humor bag teksterne, selvom den rimede prædiken nok vil gøre sig bedst "live". Prædikenerne vil nok primært blive læst af andre præster og i kirkekredse, men bl.a. samtalerne og de personlige billedanalyser vil kunne interessere en lidt bredere kreds. Henrik Højlund er talsmand for højrefløjen i kirkesager, og han er da også en tro forkynder af evangeliet og det kristne budskab, men primært fremstår han her som en kreativ, engageret og ligefrem formidler som formår at inddrage såvel kunstværker som dagligdagen i sine varierede prædikener. En smukt udstyret prædikensamling med farveillustrationer. Den udsendes på et tidspunkt, hvor interessen for kristendommen er større end længe.