Bøger

Garman & Worse


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Inge Torkild-Hansen

d. 18. dec. 2018

Denne roman anses for at være et hovedværk i Norges nationallitteratur og udkom første gang i 1880. Udgaven her er i billigbogsudstyr, trykt med en middelstor sats og forsynet med gloseliste,idet bogen er på norsk. G og W er både navnet på et stort handelshus og på flere generationer fra de to vigtigste familier i bogen. Omkring dem grupperer sig teologer, embeds-mænd og længere bortearbejdere i firmaet. Denne struktur giver anledning til mange diskussioner af tidens, 1870'ernes store spørgsmål: bl.a. forretningsdrift, etik, moral og kvindens emancipation. Kielland har ogsåblik for svælget mellem rig og fattig; men som det jo ofte er tilfældet med romaner, bærer kærligheden, og hvem der bliver gift med hvem, handlingen fremad. Personerne skitseres med let hånd, oftekun med enkelte og gentagne træk, medens de forskellige miljøer er tegnet godt, og de skiftende scener står klart. Alt i alt en familieroman, som kan virke en anelse tung og kræver lidt tålmodighedaf læseren; den kanbruges på linie med Huset Buddenbrook og vil fortsat blive læst af litteraturhistorisk interesserede.



Informationer og udgaver