"Enten vil man elske eller hade Gaahls Wyrds længe ventede debutalbum, der er mere varieret i sit udtryk end hele frontmandens musikalske karriere. Et virvar af genrer - der hovedsageligt holder sig inden for black, doom og folk - udspiller sig på de knap tre kvarter, 'GastiR - Ghosts Invited' varer, og hvis man er åben af sind, vil musikken kunne tage give mange gode oplevelser, hvor man opdager nye detaljer hver gang ... Med andre ord er Gaahls Wyrd det alt det, nordisk metal skal være anno 2019 og i fremtiden. Det rendyrkede sortmetal hører fortiden til, ligeså gør firkantede genrenormer".