"Ud over at pladen er for lang med sine 12 numre, hvoraf størstedelen går ud over fem minutter uden på nogen måde at være episke mesterstykker, får man også følelsen af, at det hele flyder sammen. Det er lyden af Possessed. Nu pænere, ældre og mindre relevante. Jeg vil virkelig gerne fremhæve numre som 'Abandoned', 'Omen' og 'Ritual', mest fordi det var de eneste tre numre, der skilte sig bare en smule ud fra den grå masse, og hvor jeg ikke tog mig selv i at falde hen og savne den tid, som engang var. Den samme tid, som Possessed bare så gerne vil genoplive på 'Revelations of Oblivion'. Desværre er tiden løbet fra dem. Dødsmetallen er så meget andet og mere, end den var i midten af firserne. Det er Possessed desværre ikke".