Bøger / faglitteratur / udstillingskataloger

Gauguin Polynesia (engelsk)


Beskrivelse


Udgivet i forbindelse med udstillinger på Ny Carlsberg Glyptotek og Seattle Museum.


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. okt. 2011

af

af

Kirsten Emdal

d. 18. okt. 2011

Ny Carlsberg Glyptotekets store udstilling i efteråret 2011 hedder "Gauguin og Polynesien", og dette er primært et katalog for besøgende på denne udstilling. Men alle med interesse for Paul Gauguin - og kunst i det hele taget - vil have glæde af denne udgivelse.

Udstillingen og bogen (den engelsksprogede hovedbog) er blevet til i et samarbejde mellem kunstmuseer i Basel og Washington. Direktør Flemming Friborg fra Glyptoteket er medforfatter og står for det tilhørende danske resuméhæfte. Udstillingen er inddelt i 6 sektioner - og dette overføres til hovedbogen, som desuden har et spændende afsnit, hvor samtidige stillehavskunstnere svarer Gauguin. I hovedbogen er der et righoldigt billedmateriale, dels med de gammelkendte malerier fra Gauguins Tahiti-tid og dels med billeder af udstillingens polynesiske kult- og kunstgenstande fra tiden omkring år 1900. Både den engelske hovedbog og det danske resuméhæfte indeholder et indeks over Gauguins malerier, som er medtaget i bogen, og et indeks over de polynesiske genstande i bogen. Hovedbogen har et righoldigt noteapparat.

Der findes rigtig mange bøger om Gauguin, men det er flere år siden, at der i Danmark er udkommet noget om kunstneren og hans tid i Polynesien.

Et stort, flot og kompetent værk om Gauguin og hans tid i Polynesien. Blot synd, at man har valgt ikke at oversætte hovedbogen, men i stedet at udgive et dansk resuméhæfte. Det er både besværligt i bibliotekssammenhæng og for den ikke-engelsk-kyndige læser.