En hyldest til havet - og et opråb om at passe på det. Erindringsglimt fra fire årtiers rejser i Stillehavet. Til læsere af rejsebeskrivelser, og Ib Michael-fans.
"Erindringen har ingen kronologi" skriver Ib Michael, og for ham giver det ikke mening at angive årstal for historierne, som i stedet bliver erindringsglimt fra eventyrlige rejser. Første kapitel fylder over halvdelen af bogen og handler om Stillehavstogtet med Troels Kløvedal og deres familier. Vi hører bl.a. om brylluppet med Hanne på en Stillehavsø, hvor han bliver behandlet som en slægtning af de indfødte, der er efterkommere af en anden Rasmussen. Med statistik og passion afslutter han med et opråb om at gøre noget konkret ved plastikforureningen, fx at afskaffe emballage.
Farverige historier fortalt i et begejstret sprog. Om tsunamien i Thailand i 2004, om møder med hajer og hvaler, havskildpadder og delfiner - og masser af dykning. Lærerige såvel som underholdende passager om fx harpunjagt og dykkersyge. Efter at have læst de mange kærlighedserklæringer til havet og dets dyr, sidder man med en trist fornemmelse når man læser sidste del, om hvordan havet er ved at blive forvandlet til en plastsuppe. Skræmmende slutning der sætter tanker i gang.
Troels Kløvedals rejseerindringer, fx Kærligheden, kildevandet - og det blå oceanVi, de druknedeIsbrud og Vi, de druknede vil også interessere. Om klimaforandringer anbefales IsbrudTroels Kløvedals rejseerindringer, fx Kærligheden, kildevandet - og det blå ocean og vil også interessere. Om klimaforandringer anbefales IsbrudTroels Kløvedals rejseerindringer, fx Kærligheden, kildevandet - og det blå ocean og Vi, de druknede vil også interessere. Om klimaforandringer anbefales .