Romanen er første gang udgivet i 1918. Den handler om en kvinde, hvis udvikling man følger fra hendes 12. til ca. 20. år. Man gøres bekendt med, hvordan hun nænsomt presses ind i et kønsrollemønster og en tilværelsesform, som hun inderst inde tager afstand fra, voldsommere jo ældre hun bliver. Først er det faderen, siden hendes dominerende kæreste, der lægger pres på hende. Til sidst bryder hun ud, og rejser til København for at blive lærerinde. I en efterskrift gives en historisk baggrund og et portræt af forfatterens liv og arbejde. Romanen i sig selv forekommer ikke særlig vellykket, men betragtet sammen med efterskriften bliver den til et stykke kvindehistorie, idet romanfiguren og forfatterportrættet supplerer hinanden og gør bogen værd at læse.