Krimi om en sky og effektiv røver som skal indløse gammel gæld og opspore snigmorderen på 2 uheldige bankrøvere samt deres bytte. For voksne læsere af actionkrimier med gangstere i hovedrollerne.
I første kapitel myrdes 2 mindre smarte bankrøvere, og deres bytte forsvinder. Bogens navnløse hovedperson, som helst læser fx Aischylos og Juvenal på originalsproget, er ekspert i at arbejde i det skjulte og har derfor tilnavnet Ghostman. Han tvinges ud i at skulle finde morderen og byttet, men ender i en dramatisk og voldelig sag, som ligner en fælde, der er sat for ham. Bogen foregår primært i USA, og hovedpersonerne er amerikanske gangstere med "capo-di-tutti-capi", Ulven, som central aktør i det barske opgør.
Barsk gangsterkrimi, hvor den intelligente hovedperson tvinges ud af sit skjul for på længere sigt at kunne sikre sin fortsatte karriere som røver. Det er en spændende krimi fra et kriminelt miljø, hvor politiet kun spiller underordnede roller i handlingen. Minder mig ikke om andre bøger, men i den filmiske stil om amerikanske gangsterfilm.
Hovedpersonen introduceres i det lille hæfte Jack af samme forfatter. Det bør læses først. Bogenn er første bind af en planlagt serie. Krimier og film med gangstere er der en del af, men efter min hukommelse ikke med denne vinkel, hvor hovedpersonen er en retfærdigt hævnende forbryder med en slags moral.