Bøger / skønlitteratur / roman

Gifttanden (Letlæsning)


Beskrivelse


En tandlæge møder en hemmelig agent i sin klinik, men spørgsmålet er, om han er en rigtig agent - eller om han blot er buschauffør?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. nov. 2010

af

af

Kirsten Emdal

d. 15. nov. 2010

Alle tre bøger henvender sig til voksne, som er i gang med at lære dansk. Kan dog også bruges til voksne ordblinde.

Morten Dürr er journalist og har siden 1999 anmeldt film i Dagbladet Børsen. Han har udgivet mange børne- og billedbøger og modtog i 2008 Undervisningsministeriets "Skriverpris". Det er første gang, at han udgiver letlæste bøger for voksne. Bøgerne fra Alfabeta udgives i to serier. Den røde serie, som er en meget letlæst serie, indeholder foreløbig 3 titler, heraf Doktor Nej og Den forkerte Otto Kubak. Den grønne serie indeholder ligeledes 3 titler og er en betydelig sværere kapitelbog. I denne serie befinder Gifttanden sig. Illustrationerne på alle tre bøgers forsider giver en meget dækkende beskrivelse af bøgernes indhold. De indtalte romaner kan downloades gratis fra forlagets hjemmeside. Desuden findes der tekstforståelsesspørgsmål til alle bøgerne på hjemmesiden. Bøgernes lixtal fremgår ikke af hverken bog eller hjemmeside. Handlingen i bøgerne foregår i Danmark, og hovedpersonerne i bøgerne er hhv. en læge, en facebook-bruger og en tandlæge.

Alfabetas letlæsningsbøger skal ind og konkurrere på et marked bestående af bl.a. serier som Læseværkstedet og Læselyst, som er uhyre populære.

Alle tre bøger er meget morsomme, underholdende og til tider lidt absurde. Jeg kan måske være lidt i tvivl om, hvorvidt denne absurde og skæve vinkel er hensigtsmæssig i forhold til nydanskere, som skal lære dansk.