Bøger / faglitteratur / sygehistorier

Glasklokken : en aspergers historie


Beskrivelse


Sidsel Maria Faurholt (f. 1981) beretter om sit liv og de vanskeligheder og udfordringer der kendetegner et liv med Aspergers syndrom og NLD, og hun fortæller om hvordan hun omsider har fundet tryghed og forståelse.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. aug. 2011

af

af

Alma Lind Jensen

d. 8. aug. 2011

Bogen er er beretning fra en ung kvinde med diagnoserne asperger og NLD. Den vil kunne læses af alle med interesse for disse diagnoser, hvilket vil sige andre i samme situation, deres pårørende og mennesker, som i kraft af deres profession beskæftiger sig med disse klienter.

Sidsel Maria fik diagnosen asperger i en alder af 12 år. Siden også NLD (nonverbal learning disorder), som nogle gange følges med aspergers. Hun fortæller om sin barndom og ungdom, de forskellige tilbud hun har været igennem. Bogen viser, hvor vigtigt det er at blive forstået med disse tilstande. Det er vigtigt ikke at blive udfordret på det, som er allersværest. Det giver nederlagsfølelse og frygt. Sidsel Maria er blevet presset både af professionelle og kammerater. Hun interesserer sig fx slet ikke for kærester og sex, men oplever omgivelsernes forventninger og venindernes pres. Den store ændring i hendes liv var, da hun kom på Nord-bo - et bosted, hvor de virkelig forstår og rummer hende.

Vi har set flere gode beretninger fra aspergere fx Lines historie, 2007. Sidsel Maria har i sin bog NLD-aspektet med. Dette er beskrevet i forskellige fagbøger, men ikke fra den diagnosticerede selv.

En fin og oprigtig skildring af en ung kvindes liv med aspergers og NLD. Bogen er kort og nem at komme igennem, og vil kunne bruges af blandt andet andre med samme diagnoser og deres pårørende.