Underbevidsthedsdigte bruger poesien til at gribe ud efter det, som forsvinder i overgangene mellem drøm og virkelighed. Til læsere, der interesserer sig for psykoanalyse og digte.
Digtene handler om minder om bl.a. kærlighed og sorg, det gode og det onde. Centralt står et digterjeg, som finder minderne i det underbevidste og bruger poesien til at sætte ord på det uudsigelige: "Digte er forord / til det / der ikke kan siges", som der står et sted. Digtene veksler mellem at dykke ned i det kollektivt underbevidste og jegets private minder. Når der graves i det kollektivt underbevidste, handler det ofte om krig, helvede og miljøkatastrofer, og der benyttes billeder fra den store verdenspoesi med fx "skovsøens arme", "svanesang", "blå blomster" osv. De private minder kredser om sorg og kærlighed (polariseret mellem den rene idealkvinde og den misbrugte prostituerede), men også om alkoholisme og en faderskikkelse, der er ramt af "tungsind" og som taler i tunger.
Digtene holder sig ikke tilbage fra at bruge patos. Der er en tendens til, at digtene bliver meget metafortunge og abstrakte, og billedsproget kan opleves upræcist eller utydeligt.
Bogen indledes med et "tak for lån" til Lorca, se García Lorca i udvalgVejen og sandheden og livetRimbaud i udvalg, Grotrian, fx Vejen og sandheden og livet og Rimbaud se fx Rimbaud i udvalg, og der er da også en tydelig forbindelse til disse digteres billedrige poesiBogen indledes med et "tak for lån" til Lorca, se García Lorca i udvalg, Grotrian, fx og Rimbaud se fx Rimbaud i udvalg, og der er da også en tydelig forbindelse til disse digteres billedrige poesiBogen indledes med et "tak for lån" til Lorca, se García Lorca i udvalg, Grotrian, fx Vejen og sandheden og livet og Rimbaud se fx , og der er da også en tydelig forbindelse til disse digteres billedrige poesi.