Bøger / skønlitteratur / billedværker

Myggens stikord og hundrede violinspillere : prosa, billed- og lyddigte


Beskrivelse


Prosabog om insekternes og jordbundens forunderlige liv set gennem lektoren Palle C. Lærkes engagerede briller. Med grafiske elementer af forfatteren. For interesserede i eksperimenterende og smuk litteratur med fokus på naturen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. aug. 2023

af

af

Kent Skov Andreasen

d. 25. aug. 2023

Prosabog om insekternes og jordbundens forunderlige liv set gennem lektoren Palle C. Lærkes engagerede briller. Med grafiske elementer af forfatteren. For interesserede i eksperimenterende og smuk litteratur med fokus på naturen.

Michael Gregaard er en egen karakter på det lyriske parnas. Tekst, billede og "lyd" spiller sammen i en tour de force ind i insekternes verden, som opleves helt tæt på via fortælleren, lektor Palle C. Lærke, som vi stiftede bekendtskab med i Stjernejæger Imellem det står billede- og lyddigtene, der primært er grafiske visualiseringer af insekter, noder og fantasifigurer, der ledsages af korte digte eller titler, der understøtter tegningerne.

MG forløser fortrinligt sit projekt og sin ambition om, at beskrive det mikrounivers, der omgiver os både i tegning og i tekst. MG har ikke begået et "klimaværk", men formår at beskrive og illustrere minutiøst og magisk, naturens oversete og sårbare elementer i og omkring insekternes eksistens og deres særegne skønhed, med stor indsigt og sproglig finesse. Bogens værdi ligger ikke så meget i det episke/handlingsmæssige, men i teksternes stilfærdige intensitet og den sproglige diversitet. MGs hidtil mest helstøbte bog.

Line Toftsøs Jeg bevæger kun øjneneFlueskidt og ikke mindst Flueskidt af Eske K. Matthiesen handler ligeledes om insekternes forunderlige liv på lyrisk formelLine Toftsøs Jeg bevæger kun øjnene og ikke mindst af Eske K. Matthiesen handler ligeledes om insekternes forunderlige liv på lyrisk formel.



Informationer og udgaver