Selv om Gøgereden udkom allerede i 1962, er der god grund til at oversætte den nu. Det er en dybtborende og præcis studie i magt og magtkamp, i individets oprør mod autoriteterne. Bogen foregår på et sindssygehospital hvor oversygeplejersken hersker fuldstændig suverænt over alle, læger, plejere og patienter. En dag ankommer der en ny patient, McMurphy, der pludselig sætter skub i det hele og bryder den daglige rutine på afdelingen. Mellem disse to, sygeplejersken der har systemet i ryggen, og McMurphy der har patienterne på sin side, opstår der nu en kamp om, hvem der kan få overtaget. Kampen tilspidses mere og mere, det er psykologisk uhyggeligt spændende, om McMurphy kan holde til presset, da det går op for ham, at hans modstander har midler som elektrochok og endelig hjerneoperation i baghånden. Han vinder til slut, men han sætter livet til. Man kan måske sige, at Kesey indsnævrer bogen ved på freudiansk vis udelukkende at betragte magtdrift som et udtryk for afsporetseksualdrift, men på den anden side gennemfører han fuldstændig overbevisende og konsekvent. Det er blændende godt.