Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Goethes Den unge Werthers lidelser


Beskrivelse


Igennem breve til en ven beskriver Werther sine længsler og trængsler i forbindelse med hans lidenskabelige, men uigengældte forelskelse i den skønne Lotte.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. nov. 2010

af

af

Zenia Johnsen

d. 1. nov. 2010

Gendigtning af klassiker i frisk ny indpakning til læsere fra 13 år. Perfekt godbid til især undervisning i folkeskolens ældste klasser og gymnasiet.

Den unge Werther forelsker sig i den skønne Lotte, som imidlertid er forlovet med en anden. Igennem breve til en kammerat beretter Werther om sin store lidenskab og længsler. Men Lotte gengælder ikke Werthers stormende følelser, så det ender tragisk med, at han begår selvmord. Goethes klassiker udkom i 1774 og fik stor betydning for både samtiden og litteraturhistorien. Sidst i 1700-tallet havde de "Sturm und Drang", i dag har vi den såkaldte emo-kultur befolket af lidende og desillusionerede unge, og de to bevægelser har grundlæggende en del til fælles, hvilket gør romanen højaktuel på flere planer. Det er snedigt set af Oskar K., for hvem det også er lykkedes at lave en gendigtning, der rammer samme lidelsesfulde nerve, man finder i originalen, og samtidig puste en friskere tone i hovedet på læseren. Sproget er stadig forholdsvis kringlet og kræver nærværelse af læseren og er som sådan tro mod originalens udtryk. Illustrationerne af Lillian Brøgger spræller og er den halve historie. Grafitti er rørt op med Brøggers egen streg og giver historien om drifter og længsler en ekspressiv kant, der både supplerer og klæder den.

Romanen er 4. del af forlagsserien Illustreret verdenslitteratur, og som kunstnerisk og litterært projekt er det velfungerede og inspirerende.

En klassiker godt serveret af inspirerende tekst og illustrationer.


Berlingske tidende

d. 10. dec. 2010

af

af

Kristian Lindberg

d. 10. dec. 2010


Weekendavisen

d. 31. dec. 2010

af

af

Damian Arguimbau

d. 31. dec. 2010