Bøger / faglitteratur

Gonzo marketing : vind ved at bruge de værste metoder


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. apr. 2002

af

af

Carsten Nørby Sørensen

d. 2. apr. 2002

Forfatteren er erfaren inden for e-business og markedsføring på internettet og regnes for en af verdens tophjerner inden for marketing. Han er medforfatter til Cluetrain manifestet, (2001) et opråb om, at snakke med sine kunder i stedet for at tale til dem. I sin nye bog om især netmarketing følger han op på dette manifest og tager udgangspunkt i, hvad han kalder "Gonzo-marketing", inspireret af "Gonzo-journalistik", hvor den som skriver ikke er udenfor sit emne og objektiv, men er følelsesmæssigt, personligt engageret og mere subjektiv. Det han skriver vedkommer ham, og på samme måde mener Locke, at man skal markedsføre på nettet, at de gode websites er skabt af kreative mennesker, ofte endda kunstnere, der har et synspunkt, en viden og historie som de med held kommunikerer videre. Locke mener at historiefortællingen om f. eks. et produkt skal sælge det, og at der bliver rift om dem som kan fortælle så andre læser eller lytter. Det er en spændende og anderledes bog om marketing, der nok vil virke lidt flyvsk og provokerende på mere traditionsbundne erhvervsfolk, men som er inspiration og guf for andre. Noget krævende at læse, men den kan bruges som debatbog, til inspiration og til opgavebrug fra mindst gymnasieniveau.