Bøger / skønlitteratur / roman

Grænselandet


Beskrivelse


Roman om overgangen fra ung til voksen, om erkendelse af hvad der rigtigt og forkert. Tobias tager på rejse med to venner og det kommer til vende op og ned på alt.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. aug. 2016

af

af

Charlotte Jakobsen

d. 9. aug. 2016

Vennerne Tobias, Thor og Mira kører efter gymnasiet sydpå i bil. Det bliver en vild tur, der vender op og ned på alt. Til læsere der holder af at læse romaner med eksistens, kristendom og dannelse som tema.

Hovedpersonen Tobias rejser sammen med sine to venner ud i verden. Begivenhederne tager fart og ikke alt er som det burde være. Tobias har ikke fået formålet med turen fortalt. Vennerne bliver skilt og mødes igen senere og derefter mange år senere. Gennem oplevelser og begivenheder på rejsen beskrives det hvordan Tobias langsomt dannes og bliver klogere ikke blot på sig selv men også sine medmennesker og sin omverden.

Historien fortælles fragmentarisk, skifter ofte i tid og springer både frem og tilbage mange gange i løbet af bogen. Spring i tid og sted kan være effektive formidlingsgreb, det lykkes desværre bare ikke optimalt her. Fortællestilen er meget detaljeret, men de mange flashbacks gør at der opstår en fornemmelse af, at der mangler at blive fortalt noget væsentligt.

Der findes andre dannelses- og rejseromaner om folk der rejser ud og vender forandrede hjem. Mest oplagt i dette tilfælde er Jakob Ejersbos Afrika trilogi, fx Liberty, da det er cirka samme aldersgruppe der beskrives.