Opslagsværket henvender sig til 7.-10. klasses elever i skolen og på ungdomsuddannelserne. Hvis de har specifikke problemer fx med stumt d eller dobbeltkonsonanter, så kan deres lærer anvise afsnit med regler og læresætninger, der kan hjælpe. Bogen kan også bidrage med at skabe den kvalificerede tvivl, der får eleven til at slå op i en ordbog.
Bogen kan betrages som en opsamling af alle de staveregler, eleven har mødt i sin skoletid. Det handler om bogstavforvekslinger, enkelt eller dobbelt konsonanter, stumme bogstaver og fremmedord. Alle opslagene er lavet efter samme struktur: Et vers til at huske problemstillingen, en kort beskrivelse samt en række mere eller mindre faste regler, ofte baseret på at eleven skal lytte sig frem til en løsning. Afsluttende gives et lynkursus i hyppige stavefejl, brug af ordbog og prøven i retstavning. I stikordsregistret kan man finde helt konkrete problemstillinger fx "d eller dd", "med eller uden h" og uden det går ud over overskueligheden. Det er smart!.
Jeg har ikke kunnet finde andre værker der på lignende måde samler staveregler. Som regel er de fordelt over flere skoleår i en række elevbøger.
Et fint og overskueligt værk, som jeg tror fungerer bedst ved at læreren henviser eleven til steder, som bør læses.