Messe in h-Moll : BWV 232
Johann Sebastian Bach
Emneord
Minder om
Violin concertos
Pëtr Tjajkovskij
Piano concertos nos. 27 and 20
Wolfgang Amadeus Mozart
Plays
Chick Corea
The symphonies
Carl Nielsen (f. 1865)
In dulci jubilo : music for the Christmas season by Buxtehude and friends
Theatre of Voices
Chamber works for strings, vol. 2
Kaija Saariaho
Aheym
Bryce Dessner
The masque of moments
Theatre of the Ayre
Let me tell you
Hans Abrahamsen (f. 1952)
Anmeldelser (5)
jcklassisk
d. 19. juli 2016
af
af
John Christiansen
d. 19. juli 2016
"Gudmundsen-Holmgreen kunne lege med sine værker, og det gør han her. Kronos har indspillet hans 10. og 11. strygekvartet, og de gentages sammen med en "legeklods" i tilgift, et dekonstrueret vokalværk bygget over et stykke af den engelske renæssancekomponist Wiliam Cornysh ... Konstrueret? Ja, men levende og hele tiden spændende. Og sikke en opførelse af Kronos-musikerne og sangerne".
Politiken
d. 4. juli 2016
af
af
Henrik Friis (f. 1978)
d. 4. juli 2016
"Kronos Quartet og vokalkvartetten Theatre of Voices hørte til Gudmundsen-Holmgreens yndlingsgrupper, og deres nye fælles cd lyder sådan også som noget af det bedste, der findes med mandens musik. Kronos spiller klart og pågående, men ikke anstrengt - og sangerne er ekstremt præcise og glasklare ... Hatten blæser så helt af lytterens hoved, når værkerne bliver lagt oven på hinanden. Ja, det bliver de. Først hører man den vilde strygekvartet nr. 11 No Ground, så det rolige sangværk Green - og så det formfuldendte værk for begge, No Ground Green. Og alt passer som hånd i handske".
Berlingske tidende
d. 29. juni 2016
af
af
Søren Schauser
d. 29. juni 2016
"Dacapo Records har fremskyndet udgivelsen af hele tre albummer med Pelle Gudmundsen-Holmgreen i anledning af hans død mandag eftermiddag. Når man hører dem, virker de mere nødvendige end nogensinde. Og forbløffende lidt bundet til deres tid ... De blivende mesterværker ejer en skønhed, der ikke falmer lige med det første ... Nogle gange gribende smukt. Altid tankevækkende og insisterende på noget så umoderne som den kritiske eftertanke".
Diapason
2016 octobre
af
af
Benoît Fauchet
2016 octobre
Fono Forum
2016 November
af
af
Tilman Urbach
2016 November
"Die Stücke sind separat nacheinander entstanden, bedienen sich des barocken Orgelpunkts als statischer Komponente, fächern ihn auf, zitieren einen Pachelbel'schen Kanon. der später an unserer Moderne verzittert. Absolut wunderbar!".