Forfatteren har skrevet et vemodigt, indfølt portræt af en ældre mand og hans ugengældte kærlighed til sin unge hustru. Pastor Gregorius gifter sig - i en sen alder og efter sin første hustrus død - med den unge pige Helga, som han har været hemmeligt optaget og betaget af siden hun var 10 år. Gennem præstens indre monologer får vi et billede af ægteskabet, som i starten rummede nysgerrighed og passion, men snart kølnedes helt fra Helgas side. Den nagende frygt om hustruens utroskab viser sig begrundet, og da Helgas læge dr. Glas beordrer separate soveværelser og desuden diagnosticerer pastoren som alvorligt hjertesyg, er nederlaget og skammen altomsluttende. Det, der skal vise sig at blive hans sidste sommers spadsereture rundt i Stockholm, er skildret med fine flashbacks til forskellige perioder i hans liv, og sammen med skamfølelsen, uroen og frygten for latterliggørelse bygges et fint portræt af en ældre mands kærlighedsderoute. Hvis noget af dette virker bekendt, er det helt tilsigtet. Forfatteren tager nemlig udgangspunkt i Hjalmar Söderbergs Doktor Glas fra 1905; her blev pastor Gregorius skildret som et uhyre og hans lidenskab for den unge kvinde som unaturlig og dyrisk, i en grad så han måtte aflives. Ohlsson lader i denne velskrevne og tidstro roman pastoren fremstå troværdig og med en nuanceret og helt naturlig længsel efter kærlighed.