Bøger / faglitteratur

Gribskovbanen


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. sep. 2009

af

af

Knud Weile

d. 21. sep. 2009

En stor og flot bog i tværformat, der fortæller historien om den lille oplandsbane i Nordsjælland ført helt op til 2009. Først og fremmest for jernbaneentusiaster men det lokal- og kulturhistoriske stof gør målgruppen meget større for denne velfortalte og især velillustrerede skildring af Gribskovbanen i fortid og nutid.

Bogen udkommer i Dansk Jernbane-Klubs serie om privatbanerne og beskriver Gribskovbanens udvikling fra en lille lokalbane til en moderne forstadsbane med alle tænkelige oplysninger om banens materiel, organisation og forbindelser til det omgivende samfund. Illustrationsmaterialet i form af gamle og nye fotografier, sporplaner og gengivelser af billetter og brochurer er forbilledligt og siger mere end mange ord om rejselivet og stemningen omkring banen.

Gribskovbanen er ikke ubeskrevet i forvejen, men her er hele historien også fra de seneste år, hvor der er sket store ændringer med både banens bygninger, materiel og organisation.

En flot illustreret og godt fortalt skildring af Gribskovbanens historie for både jernbaneinteresserede og folk i Københavnsområdet og Nordsjælland, der kender den lille privatbane fra den daglige pendling eller som deres forbindelseslinje til skov, strand og sommerlandet.


Jernbanen

2009, nr. 6

af

af

Ole Henningsen

2009, nr. 6