Bøger / faglitteratur til børn

Grise


Beskrivelse


Billedbog.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Steen Agger

2007

Der er planlagt fire bøger i serien Dyr på gården. Denne bog om grise er primært til oplæsning for børn fra fireårsalderen. Selvlæsning fra otte eller ni år. Bogen er oversat fra engelsk, og afspejler bestemt ikke dansk landbrugs fabriksagtige svineproduktion. Den fortæller kort om grisenes udbredelse, udseende, føde, renlighed (eller mangel på samme), venskabelighed, gavn for os mennesker, eksempler på racer (ikke almindelige i Danmark) og sjove detaljer fra fx Frankrig og Filippinerne. Der er også en vejledning i fremstilling af en papmachesparegris. Bagest er der ordliste, stikord, litteraturliste og internetadresser. Fotografierne og tegningerne er af god kvalitet. Mange af de firbenede fotomodeller er søde og særdeles nyvaskede. Teksten er forholdsvis let at læse. Der findes korte faktaoplysninger i en farverig roset på hvert opslag. Layouten vil med sine himmelblå og græsgrønne farver og dekorative blomster tiltale målgruppen. En hyggelig oplæsningsbog, der også indeholder lidt basal viden om basserne. Ultimo 2006 udkom en lignende bog, Den lille gris, i serien Hvem er du?.



Informationer og udgaver