Grisen der dansede tango

T.T. har en svaghed for grise, og i denne højtlæsningsbog for børn fra 6 år optræder der igen især én dejlig gris. Bogen er en forrygende blanding af surrealisme, socialrealisme og poesi, og det er meget sandsynligt at de børn der får læst historien højt, vil nægte at spise svinekød mere; for udover at handle om hormoners rasen og tolerance sætter bogen behandlingen af vore husdyr i perspektiv. Teksten er velskrevet i en både kontant, barsk og poetisk stil hvor der også står en hel del mellem linierne, og de mange flotte, meddigtende tegninger i gråtoner af Hanne Bartholin passer perfekt til stilen. Historien handler om familien Kvant der af banken tvinges til at skifte fra traditionelt landbrug til moderne griseproduktion i en supergrisehal. Det ændrer familiens liv. At tælle grise får nu større betydning end at danse tango. Da sønnen Per kommer i puberteten forelsker han sig lidenskabeligt i en af grisene, og da han vil redde hende fra slagteriet kommer læseren med på hele turen fra supergrisehallen til vakuumpakningen af en slagter der havner på transportbåndet. Per redder sin elskede, og sammen kommer de gemt i en frysecontainer til Frankrig hvor de får en karriere som tangodansere. Bagsidetekstens advarsler skal nok lokke læsere til.

Læs hele vurderingen

Historien begynder idyllisk på landet, da hr. og fru Kvant får sønnen Per. Landboidyllen brydes brat, da Per er fem år. En bankrådgiver får familien til at slå sig på stordrift af grise, og familien laver snart ikke andet end at tælle grise. Per kommer i sjette klasse, hormonerne raser, og Per bliver forelsket i ... en gris og er i øvrigt blevet vegetar. Aftenen før Pers udkårne skal på slagteriet, gemmer Per sig sammen med hende i stalden, og smider i øvrigt tøjet for at ligne de andre grise mest muligt. De ryger begge i grisebilen og på slagteriet. Her redder de sig i sidste øjeblik uden om slagtelinien og kommer med en kølebil til Paris, men ender efter flere år hjemme igen. Der er mange pudsige og morsomme episoder undervejs, som for eksempel da Per med grisen på nakken og slagteren ovenpå ryger ad transportbåndet gennem slagteriet for på et tidspunkt at blive dækket af døde grisekroppe, men den overordnede ramme om fortællingen tiltaler ikke lektøren, selvom Thomsen fortæller med vanlig ordekvilibrisme og munterhed. Bogen er nok mest egnet til oplæsning i de yngre klasser.

Læs hele vurderingen