Bøger / skønlitteratur til børn

Grisen Madsine


Beskrivelse


Grisen Madsine giver trækketure for at tjene penge til at få krøllet halen, men karlen Bastian gør alt, hvad han kan for at ødelægge det.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. jan. 2004

af

af

Elisabeth Bennetsen

d. 16. jan. 2004

Makkerparret bag den knuselskelige Kys og knus (96/28) har stukket hovederne sammen igen og fundet på en ikke helt så god billedbog om en pigegris, som tjener penge til at få lavet sig en flot frisørkrølle på sin alt for lige hale ved at give rideture for en tier. Men gårdens bissede karl trækker bisset halen ud igen, og da hun går i gang med at tjene til hale nummer to, vil han oven i købet også have en ridetur. Selvom han er både tung og dum, bærer hun ham pænt af sted. Først da han håner hende med forskellige "svinske" udtryk, bliver hun så gal, at hun i rasende fart smider ham ud i vandet. Og til slut ender hele historien heldigvis med, at han søger væk, og hun flotter sig med en stor krølle på halen med sløjfe på. En ganske sød og hyggelig oplæsningshistorie for børn mellem 4 og 8 år, men der er ikke meget kød på, hvis jeg må sige det på den måde. Det, der er, er til gengæld omhyggeligt beskrevet med mange detaljer og meget dialog, som godt kan give en mindre flydende oplæsning. Vif Dissing følger teksten tæt i sin kendte stil med glade og livlige akvareller i lyse, lette farver.