Godt nok handler Grødhoved om soldater, der har været i Afghanistan, men krigen er på ingen måde emnet for romanen. Derfor kan man sagtens læse den, selv hvis man ikke bryder sig om bøger, der handler om krig. Målgruppen omfatter både mænd og kvinder.
Soldaten Michael har været udstationeret i Afghanistan, men blev alvorligt såret og sendt tilbage til Danmark med en lettere hjerneskade. Her prøver han at påbegynde et nyt liv uden for militæret, der ellers har været hans et og alt, men som ikke rigtig længere kan bruge ham, da han ikke kan fungere som soldat. På grund af hjerneskaden har han det svært: han har koncentrationsbesvær, bliver nemt træt og irriteret og er hurtig til at blive vred. Alligevel lykkes det ham at møde en sød pige, og han planlægger en vandretur til Pyrenæerne med en kammerat, der som ham selv er blevet skadet i Afghanistan. Det bliver en tur med forviklinger og overraskelser. Bogen præsenteres som en tragikomisk historie, men jeg læser den mere som en almindelig roman, måske med lidt for mange gentagelser og et sprog, der ikke rigtig skiller sig ud.
Vil man læse mere om soldater og de problemer, de trækkes med, når de ikke er i krig, så kan man prøve eksempelvis Lars Husums roman Jeg er en hær, 2010.
Romanen Grødhoved handler om en dansk soldat, der er såret og hjemme kæmper med at få sit liv til at fungere. Bogen omtales som tragikomisk, men indeholder mange gentagelser og et sprog, der ikke rigtig skiller sig ud.