Bøger / faglitteratur til børn / græske heltesagn

Gudernes vrede : om guder, helte og konger i græsk mytologi


Beskrivelse


Gendigtning af udvalgte fortællinger fra den græske mytologi. Med en fortegnelse over guder, konger, helte, digtere samt visse lokaliteter.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. feb. 2020

af

af

Louise Urban Andersen

d. 28. feb. 2020

Gendigtning af udvalgte fortællinger fra den græske mytologi. Bogen kan læses af børn fra ca. 12 år og voksne.

Bogen åbner med fortællingen om Heras vrede over Zeus' utroskab. Herefter følger et forord, der beskriver myters formål og betydning. Det gennemgås kort, hvordan de græske myter i særlig grad er interessante, da de har smittet af på eftertiden i fx. psykologi og politik. Agergaard har udvalgt en del myter, der kredser om emnet vrede, bl.a. de velkendte: Prometheus myten, Pandoras æske og Sisyfos myten. Bogen er illustreret med fotos, der er omformet til kollager. Bogen afsluttes med en liste over fortællingernes guder og en græsk/romersk ordbog, som sammenstiller græsk og romersk mytologi.

Græsk mytologi rummer de helt store følelser, og i denne bog er de genfortalt i et nutidigt sprog, så alle kan være med. Flere af myterne i indeværende bog er også at finde i Guder og andre mennesker.

Gendigtning af de græske myter findes også i den kronologiske og mere omfattende Helte.