Idehistorikeren og eksistensteologen Johs. Sløks 4 bøger, Teologiens elendighed, Det religiøse sprog, Den kristne forkyndelse og Da Gud fortalte en historie, der er et hovedværk i det tyvende århundredes tænkning, er her optrykt sammen, og de udgør Sløks opfattelse af eksistensteologien og dermed også hans opgør med skabelsesteologer som fx K.E. Løgstrup. Eksistensteologerne har øvet indflydelse på alle kirkelige retninger inden for folkekirken siden 2. verdenskrig, og de er uenige med skabelsesteologerne, som mener at alle mennesker er skabt med de samme evner til at gøre det gode og det rigtige som Jesus. Eksistensteologerne hævder, at mennesket kun kan gøre det gode, hvis Gud bistår det. Kun under tiltale af Guds ord, kan mennesket gøre det gode, da det uden Guds hjælp er forudsætningsløst i sit forhold til Gud og næsten. For at gøre det meningsløse meningsfuldt, må man vende tilbage til et sprog det religiøse sprog der muliggør at tale om Gud og livsmening. Bogen er ikke let tilgængelig, men trods det høje abstraktionsniveau kan læseren trænge ind i et univers, hvor en lille smule af livets gåde afdækkes.