Bøger / faglitteratur / bibliografier

Guld : skatte fra den danske guldalder
Gold (flere sprog)


Beskrivelse


Udgivet i forbindelse med udstilling.

Guldalderens mesterværker er kendt som smukke maritime udsigter, pæne borgerlige portrætter og uspolerede italienske seværdigheder fra kunstnernes rejser. Men der er andre og mindre polerede historier om guldalderen. Historier om et foranderligt Danmark og Europa med krige, økonomisk krise og politisk turbulens. Med udgangspunkt i en række mesterværker fra datidens kunstnere formidler udstillingen den indflydelse, som tidens videnskabelige og teknologiske opdagelser og politiske miljø havde på guldalderkunstnerne og deres motiver. Mange af datidens kunstnere, forfattere, videnskabsfolk og politikere kendte hinanden og i sammenspillet mellem disse grupper fandt spændende udvekslinger sted. Kunst, politik og videnskab spejlede sig i hinanden og nye elementer opstod og fandt vej til tegnebrættet.
Guld, skatte fra den danske guldalder/Karina Lykke Grand - Introduktion til den danske guldalder/Karina Lykke Grand, Anne Mette Thomsen og Lise Pennington - Visionen for Danmark: En politisk landskabskunst/Karina Lykke Grand - Løvet i Charlottes bøgelund/Jette Baagøe - Ørsted, naturvidenskaben og den danske guldalder/Helge Kragh - Det nye blik/Karina Lykke Grand - Rejsebilleder, turist i Arkadien?/Karina Lykke Grand - At trække sig selv op ved hårene. Romantik og politik i dansk guldalder/Hans Vammen - Landskabets romantiske skæbne/Dan Ringgaard - Værkliste/ Anne Mette Thomsen og Lise Pennington.
Exhibition catalogue: Gold, treasures from the Danish Golden Age/Karina Lykke Grand - Introduction to the Danish Golden Age/Karina Lykke Grand, Anne Mette Thomsen and Lise Pennington - The Vision for Denmark: A Political Landscape Painting/Karina Lykke Grand - The Foilage in Charlotte's Beech Grove/Jette Baagør - Ørsted, Natural Science and the Danish Golden Age/Helge Kragh - The New View/Karina Lykke Grand - Travel Images, a Tourist in Arcadia?/Karina Lykke Grand - To Pull Oneself up by One's Own Hair. Romaticism and Politics in the Danish Golden Age/Hans Vammen - The Landscape's Romantic Fate/Dan Ringgaard - List of Works/Anne Mette Thomsen and Lise Pennington.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. juni 2013

af

af

Poul Flou Pedersen

d. 19. juni 2013

Overvældende smuk bog, der med sine rige illustrationer og oplysende artikler kan anvendes på alle biblioteker til både lystlæsning og til opgavebrug. Uddannelsesbibliotekerne må også være opmærksomme på denne udgivelse.

Udstillingskatalog til sommerens pragtudstilling på AROS, der viser sine guldaldermalerier sammen med en række hjemlånte værker fra andre museer. I den 300 sider store bog i stort format gengives mange af udstillingens billeder i prima kvalitet, der gør det til et stor fornøjelse at bladre rundt. Dertil kommer den række af artikler, som redegør for det særlige syn på guldaldermalerne, som netop denne udstilling har til hensigt at formidle. Det er nemlig ikke kun de store, kendte navne, der udstilles, men også malerne i andet geled, fx Thorald Brendstrup eller Ernst Freund. Der fokuseres også på andre motiver end den velkendte bøgeskov, fx fabriksanlæg eller hustage. Kun bogens indholdsfortegnelse giver et forsøg på overblik over indholdet, og et emneregister må man desværre tænke sig til, hvilket også er den eneste anke mod den imponerende bog, man kan komme med.

Til opgavebrug er Guldalderhistorier fra 1994 fortsat meget værdifuld. Flotte gengivelser af nogle af værkerne kan man også finde i det smukke udstillingskatalog Verden som landskab, 2006, fra Statens Museum for Kunst.

Det smukke og rigt udstyrede udstillingskatalog med de danske guldaldermalere, kan anvendes på ethvert bibliotek.


Noter / Historielærerforeningen for Gymnasiet og HF

Nr. 198 (2013)

af

af

Anders Bærholm Frikke

Nr. 198 (2013)