Dette er den femte krimi af svenske Helene Tursten (født 1954), og den er god. De første var ikke helt vellykkede, men hun har skrevet sig op i løbet af forfatterskabet, og Guldkalven kan anvendes på linie med krimier af forfattere som fx Åsa Nilsonne og Åsa Larsson. Den godt 40-årige kriminalinspektør Irene Huss fra Göteborg er fortsat den gennemgående hovedperson, og hun følges i sit harmoniske privatliv og på jobbet. Her skal hun efterforske tre mord begået af den samme morder. De myrdede mænd har fælles bekendte og krydsende relationer til firmaer i IT-boblen, som brast i slutningen af 1990'erne, og til forskellige tvivlsomme forretningstransaktioner rundt omkring i Europa, men ellers er det så som så med at se en sammenhæng mellem mordene. Dog peger alt på penge, mange penge, som en ikke uvæsentlig drivkraft i de tre mænds liv, og efterhånden kommer Irene Huss og hendes kolleger på sporet. Guldkalven er med de gode person- og miljøskildringer og beskrivelserne af den langtsomt fremadskridende efterforskning og af privatlivet en af den slags nordiske krimier, som der er en meget stor læserkreds til. Helene Turstens krimier kan læses uafhængigt af hinanden, og hvis man hidtil ikke har stiftet bekendtskab med dem, kan man begynde her.