d. 23. mar. 2009
af
af
Ulrich Breuning
d. 23. mar. 2009
"The passionate people eater" var den makabre arbejdstitel på den legendariske B-filminstruktør og -producent Roger Cormans kåde genistreg The little shop of horrors, 1960. Filmen vandt ry som "the movie made in only two days!", og dens skolekomedieagtige despekt for alt og alle og især den såkaldte gode smag, gjorde gradvis filmen til vaskeægte kult. Det er den stadigvæk, og dens trofaste publikum finder man blandt nørdede cineaster med sans og smag for filmkunstens mere sære hjørner!.
For at beholde sit job i Mushnicks blomsterbutik, må den totalt uduelige stik-i-rend-dreng Seymour Krelboyne diske op med noget genialt og vel at mærke noget genialt, som er salgbart! Seymour kommer anstigende i butikken med en gevækst, der præsenteres som en krydsning mellem en kødædende plante og en fluefanger! Planten kan tale og kræver konstant mad. Og føden skal være frisk menneskekød! Seymour får nok at se til, mens planten vokser sig større og større!.
The little shop of horrors blev senere transformeret til en musical, der blev en gigantisk succes og filmatiseret i 1986 af Frank Oz. Men der er flere genindspilninger (også som pornofilm) af sagaen om den menneskeædende plante. Og skal man sammenligne fænomenet med noget, må det blive kultdyrkelsen omkring musicalen The rocky horror picture show.
En sjælden nydelse for de indviede, og særlig bemærkelsesværdig er en scene med en ung Jack Nicholson som henført masochist i en tandlægestol! Og så kan kult altså godt rime på kunst!.
