Tredie del af den planlagte serie på fire bd. om H.C.Andersens liv og digtning behandler årene 1827 - 1835. Det vil sige perioden med studieårene efter udfrielsen fra rektor Meislings hus, og det vil navnlig sige perioden med den hektiske produktivitet og det afgørende gennembrud med Fodreise fra Holmens Canal til Østpynten af Amager i Aarene 1828 og 1829, der faktisk gjorde Andersen berømt med ét slag. Det er også perioden med den ulykkelige forelskelse i Riborg Voigt. Nielsen Brovst kalder disse år Andersens "manddomsår", og vel med god ret: forelskelse, succes, hård kritik og lumpne overfald modnede digteren i disse år, der kronedes med den store, intenst ønskede og altafgørende Italiensrejse. Synsvinklen er stort set den samme som i forgængeren Lykkens smed: trods truende eksaminer og al sund fornuft digtede Andersen løs, fordi han simpelthen måtte (studierne reddede han endda pænt i land). Nielsen Brovsts metode som forfatter er den udstrakte brug af citater forbundet med nogen tekst. I de foregående bd. har læseren haft mulighed for via et omfattende notesystem at se, hvor forf. havde "klippet". Det er opgivet her, og vel var det måske tungt, men ændringen må beklages, for noterne gav mulighed for kontrol og videregående selvstudier i dagbøger, breve o.s.v. Anvendelig som forgængerne.