H.C. Andersen og de kongelige

Lassen har tidligere udgivet H.C.Andersen og herregaardene, 1993; hans nu foreliggende bog om H.C.Andersens forhold til danske og udenlandske konge- og fyrstehuse er i alt væsentligt en parallel til forgængeren med sin fortsatte redegørelse for Andersens relationer til de højere kredse, underholdende og letlæst for alle interesserede, og den kan anvendes som denne. H.C.Andersen levede under fire danske konger, og da det i størsteparten af perioden var fra kongen, hæder og ikke mindst penge udgik, var det kun naturligt, at Andersen søgte kongehusets interesse; og at kongehuset (i lighed med herregårdene) også med hans stigende berømmelse efterhånden også kunne se PR-fordele ved at opsøge ham, er lige så naturligt. Men Lassen godtgør med sine mange citater fra Andersens dagbøger, breve og andre kilder, at der også var tale om en ægte sympati, ja, af og til venskabelige forbindelser. Lassen bringer Andersens relationer til også andre europæiske fyrstehuse ind i fremstillingen, og her er det ekstatisk-sværmeriske venskab med storhertug Carl Alexander af Weimar navnlig interessant. Ill. m. samtidige stik o.lign.

Læs hele vurderingen