Bøger / skønlitteratur / apokryfer

H.C. Andersen og skytsenglen


Beskrivelse


Gengivelser af digterens eventyr "Reisekammeraten" og den apokryfe tekst "Tobits bog", som han måske har fået læst højt som barn. Med en analyse og sammenligning af de to tekster.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. apr. 2005

af

af

Henrik H. Pedersen

d. 26. apr. 2005

Bogen indeholder en litterær-teologisk analyse og sammenligning mellem H.C. Andersens "Reisekammeraten" og "Tobits bog" og gengivelse af disse tekster foruden at bogen indeholder papirklip af Sonia Brandes. "Tobits bog" hører til en gruppe af skrifter, der samlet kaldes apokryferne og som findes som tillæg til Det Gamle Testamente. Med Luthers ord er apokryferne gode og nyttige at læse og de har været tolket og gendigtet igennem hundreder af år. "Tobits bog", der næsten er en lille roman, kan minde om folkeeventyret og har flere ligheder med HCAs "Reisekammeraten". Carsten Bach-Nielsen, der er anmelder og lektor ved Aarhus Universitet og aktuel med Andersen & Gud : teologiske læsninger i H.C. Andersens forfatterskab, 2005, redegør enkelt og ganske uakademisk om de forskellige forhold. Bl.a. om at HCAs inspiration og forlæg til "Reisekammeraten" måske kan være hentet i historien om Tobit. Sonia Brandes' silhuetagtige papirklip gør sig godt i bogens A4-format. Hun har tidligere illustereret både HCA og dele af Bibelen. Målgruppen er svær at præcisere i denne sammenhæng. Bogen kan både bruges af opgaveskrivere og til lystlæsning, men også hvis man er interesseret i Sonia Brandes' papirklip, som er ganske original.


Berlingske tidende

d. 2. apr. 2005

af

af

Kathrine Lilleør

d. 2. apr. 2005