Vi befinder os i Salazars Lissabon, tidspunktet er 1938. Borgerkrigen raser i Spanien, Tyskland mobiliserer og Ragnarok er på vej i Europa. Opdager også den aldrende, fede doktor Pereira i løbet af bogen her. Pereira er kulturjournalist, har længe levet af at skrive skandalejournalistik, men er endelig blevet betroet at redigere en rigtig kulturside i bladet "Lisboa". Da han ansætter en ung medarbejder, bliver han samtidig sat på en prøve, for det bliver klart for ham, at også det neutrale kulturstof nu er ladet med politisk betydning. Efter det hemmelige politis mord på hans unge medarbejder, tager han derefter konsekvensen, får listet en nekrolog igennem censuren for herefter at forsvinde. Fortællemæssigt er bogens geniale kneb brugen af ordet "hævder", der lader ane at Pereira bliver pågrebet og afgiver bogens tekst som forklaring. En fortryllende perle af en lille roman, der på sin egen indirekte facon portrætterer Pereira, blandt andet ved at gå op i hans enkemandsvaner:hans samtaler med den afdøde kones portræt, spisevaner, vejrtrækningsbesvær. Og så igen forfatterens kneb, der bevirker at vi som læsere en tid lang kigger Pereira efter i sømmene: taler han sandhed? Men også efterhånden overbevises om hans uskyld og gryende engagement. Romanen er filmatiseret med Marcello Mastroianni i hovedrollen.