Serien med Handy Manny og hans syngende værktøj er venligt og hyggeligt småbørnsfjernsyn fra Disney-koncernen. Universet er stiliseret og farverigt, og de animerede figurer udstråler lutter glade smil og ivrig hjælpsomhed. Coveret oplyser, at serien er "for børn i alderen 2-5 år", og det passer for så vidt nogenlunde, for handling og univers er bestemt til at overskue. Men serien har en noget besynderlig ambition om, at de små poder skal lære sprog, hvorfor det vrimler med engelske ord i de danske sætninger (vi vil fikse det "soon"). Den slags ryger simpelthen i fuld fart hen over hovedet på målgruppen. Konsekvent er det angelsaksiske islæt heller ikke, for der bor både en Hr. Laursen og en Mrs. Porterman i det lille samfund.
Der er ingen, som rigtig kan forstå, at der ikke er noget at lave for Manny og hans værktøj. Telefonen ringer altså bare slet ikke. Men det er såmænd kun, fordi den er i uorden! Værktøjet ser op til superhelten Supremoguy, men der er faktisk ikke brug for superhelte, men derimod for et superteam af beredvilligt værktøj.
Ligheden med de populære dukkefilm om Byggemand Bob er slående. Byggemanden har en håndfuld besjælede, arbejdsglade køretøjer. Og Handy Manny har en værktøjskasse fuld af sangglade, altid arbejdsparate redskaber. Begge serier opererer også med et lille samfund, hvor det er en fryd at kunne gøre nytte.
Politisk korrekt infotainment, der dog tangerer det let kedelige samt lettere forvrøvlede.