Film / nonfiktion til børn

Hanen Joakim


Beskrivelse


Hanekyllingen Joakim kommer ud af sit æg og vokser op, lærer at klare sig og spise tissemyrer og græshopper, biller og regnorme. Han lærer også hakkeorden og at parre sig. Og er til sidst en voksen hane og far til en masse kyllinger!

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. nov. 2012

af

af

Ulrich Breuning

d. 5. nov. 2012

Svend Johansens lille dokumentarfilmserie om livets gang i en hønsegård er infotainment for helt små børn, der på netop underholdende vis får god besked om en hanekyllings opvækst. Og filmene kan med udbytte formidles sammen med billedbøger om bondegårdens dyr.

Der er så meget liv i hanekyllingen Joakim, at han kan komme ud af sit æg, selv om Joakims hønemor er blevet kørt over af en bil og derfor ikke kan passe ham. Men det kan en reservehøne, og Joakim vokser op, lærer at klare sig og spise tissemyrer og græshopper, biller og regnorme. Han lærer også hakkeorden og at parre sig. Og er til sidst en voksen hane og far til en masse kyllinger! Svend Johansen (f.1948) og hans filmselskab Filmforsyningen har gennem årene produceret en række kortfilm for børn med kunstnerisk ambition og pædagogisk sigte. Kendt er hans samarbejde med animatorduoen Tegnedrengene (Per Tønnes Nielsen og Anders Sørensen), der startede med tegnefilmserien om livet i Aborresøen, 1978. Og fortsatte med korte animationer som for eksempel Eventyret om den vidunderlige kartoffel, 1986. Hanen Joakim, 1997 er realfilm. Ganske som Svend Johansens eneste spillefilm Rødtotterne og Tyrannos, 1988.

En lignende ambition om at fortælle børn om naturens små mirakler findes også i instruktørens Aborresøen. Og et sundt og muntert syn på høns finder man også i dokumentarfilmen Hønsenes have, 2006 af Laila Hodell og Bertel Torne Olsen.

Fine småbørnsfilm med Flemming Quist Møller som kongenial fortæller.