Har videnskaben køn? : kvinder i forskning

For historikere, kønsforskere og alle der på et akademisk niveau beskæftiger sig med den historiske udvikling indenfor videnskab og forskning.

I 1875 fik kvinder formelt adgang til universitet herhjemme, men først efter 1905 havde de fri adgang til en studentereksamen, som de indtil da måtte læse privat. "Hjernen kan ikke udvikle sig samtidig med ovarierne" var et af de gennemgående argumenter mod, at kvinder fik lige ret til en højere uddannelse og eventuel forskningskarriere. Det var en trussel mod kvindens egentlige funktion i hjemmet og opgaven som mor. Bogen beskriver den historiske udvikling fra de første lærde kvinder i 1300-tallets Europa til 1800-tallet, hvor kvinder i stigende grad trodsede traditionerne og begyndte at sætte sig spor i forskning og videnskab. Den beskriver, hvilke videnskabelige felter, kvinder har bevæget sig ind på og det omgivende samfunds reaktioner. Historien føres op til nu, hvor kvinderne er i overtal på de videregående uddannelser. Men den problematiserer også det faktum, at der dette til trods stadig er en skævvridning, når det kommer til de højeste poster i den akademiske verden. Det er en bog på et akademisk niveau.

Bogen Akademisk tilblivelse : akademia og dens kønnede befolkning, 2003 beskæftiger sig med det kønspolitiske perspektiv på den videnskabelige verden, men har ikke den historiske vinkel på emnet som denne her.

Et grundigt historisk værk om kvinders vej til retten til en videregående uddannelse.

Læs hele vurderingen