Denne morsomme bog er bygget over omtrent samme læst som den om Heinrich Hundekoks bedrifter fra 1983, og den er illustreret af samme Jon Ranheimsætter, der morsomt og karikerende sætteryderligere kolorit på bogens sider. Kort fortalt ligger Harlekin meget syg, og får besøg af døden, der vil have ham til at danse dø-dedansen, som alle før eller senere skal gøre det. Døden glemmerbare, at Harlekin er en mester i dans, og han danser livsmodet tilbage, og til sidst går dansen så vildt, at døden udmattet synker sammen på gulvet. »Tak for din undervisning«, siger Harlekin ogforsvinder, og siden er han på flugt fra døden. De to kommer vidt omkring, og Harlekin oplever alverdens ting, inden han til slut finder døden liggende stivfrosset og forkommet og hjælper ham ind ien faldefærdig hytte, hvor han plejer ham. Enden på historien bliver, at de bliver gode venner, og døden vil lade Harlekin være i fred til han ikke kan klare sig i dansen. Bogen er utrolig morsomog bizar og skrevet i etdejligt tempo. Jeg er overbevist om, at den også vil more børn fra 5. klassetrin og som oplæsningsbog fra 3. klasse. Og temaet, at livsmodet holder døden fra døren er jogodt nok.