10 sekunders stilhed
Lars H.U.G.
Emneord
Anmeldelser (4)
Gaffa [online]
d. 28. mar. 2015
af
af
Michael José Gonzalez
d. 28. mar. 2015
"Svøbt i strygere, slideguitar og dvaske men smittende melodier, består Harmony af behagelig og døsig singer-songwriterpop, der er som skabt til solrige forårssøndage. Bagge synger stadig som en drøm, og selvom der taget et par skridt fra forgængernes lyd, er fornemmelsen af Vinnie Who stadig intakt. Hvis man vil danse til Harmony, bliver det dog sandsynligvis tæt og langsomt".
Jyllands-posten
d. 2. apr. 2015
af
af
Anders Houmøller Thomsen
d. 2. apr. 2015
"Vinnie Whos lyse vokal kan forveksles med en kvindes, og det udnytter han optimalt i bedøvet croon-krukkeri: som en natklubsangerinde efter en vodka/ æblejuice for meget.Vinnie Who præsenterer sensuelle ballader som "Much Much More" og "Sweet Thang (Harmony)" ... Vinnie Who udtrykker sig musikalsk med en ind imellem svimlende og slæbende særhed, som i den herligt filmiske og mystiske "Rise". Den afgørende mangelvare er til gengæld blændende solbeskinnede refræner, der virkelig kunne retfærdiggøre titlen".
Berlingske tidende
d. 30. mar. 2015
af
af
Pernille Smith Larsen
d. 30. mar. 2015
"»Harmony« udfolder sig uden hastværk. Lag-pålag-instrumenteringer opbygges adstadigt, og passager strækkes ud, men man mister sjældent tålmodigheden. Hertil hjælper den korte spilletid på 38 minutter også. Omvendt står de enkelte svipsere tydeligere på et album med ni numre. Selv om man kan nikke med på den løse lejrbålsstemning og funk guitarfigurerne på »Swimming«, løfter tracket sig sjældent over skitsestadiet, mens »Funtimes« daser væk på sin solkogte surf-repetition. Småsager som disse kan dog ikke tage noget fra »Harmony« s omhyggeligt støbte sange, hvis detaljerigdom fordrer adskillige lyt. Selv om man kan savne leverandøren af Danmarks mest sofistikerede disko-sange, cementerer Vinnie Whos succesfulde stilskifte blot, hvor solide sangskrivnings-og produktionsevner han besidder".
Politiken
d. 28. mar. 2015
af
af
Pernille Jensen
d. 28. mar. 2015
"At lytte til 'Harmony' er som at lytte til en gammel Vinnie Who-plade spillet ved for langsom hastighed. Evnen til at skære en solid popsang er der endnu.Men tempoet er skruet i bund, og i stil med den excentriske newzealandske psychpop-crooner Connan Mockasin er Bagges vokal, der altid har ligget til den lyse side, på 'Harmony' blevet endnu mere skødesløs. Lovlig tilbagelænet bliver det imidlertid på det underligt uforløste åbningsnummer 'Much Much More', der fader ud, før den rigtig går i gang, ligesom lavpunktet 'Swimming' lyder som dovent venstrehåndsarbejde".