Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Harry Hammerhaj - hajskolen


Beskrivelse


Harry Hammerhaj er lille hammerhaj med drømme og lyst til at vinde bæltet som undervandswrestler. Harry fortæller historien om skoleudflugten til skibsvraget Titan, hvor han fik brug for sine specielle hammerhajsensorer.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. juli 2015

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 3. juli 2015

En kvik, sjov og humoristisk bog om en ung hammerhaj, Harry, der i skolen møder de mobbende bøller fra skolens svømmehold. For læsere af sjove bøger på 10-12 år, og til oplæsning.

Harry Hammerhaj fortæller om sit liv under vandet med drømme om at blive undervandswrestlingmester. Harrys idol er Knuser Karsten, en stor hvidhaj. På skolen går der andre havdyr, som fx Joe, en gul vandmand, som er en af Harrys venner. Holdkaptajnen for skolens svømmehold, Ronny Revhaj og hans ven Patrick Pighaj, er dog ikke så gode venner med Harry og hans venner, og i det hele taget ikke nogen fra de små klasser. De er alle på skoleprojekt ved et skibsvrag, Titan, da Ronny lokker Harry og hans venner med ind i festsalen på vraget. Det går galt og Joe, bliver fanget i klaveret, og Ronny under en lysekrone. Bogen er illustreret med en række sort-hvide illustrationer, og en række vignetter.

Det er en sød og sjov historie, med skøre indfald, men også en let alvorlig undertone om venskab og mobning. Harry er sjov, og man kommer til at kende ham og alle hans lister over alting og drømme ret godt, fordi det er ham som fortæller historien.

For læsere som kan lide bøgerne om "Kaptajn Underhyler", "Ricky Ricotta" af Dav Pilkey og humoren i serien "Dragedræber-akademiet" vil denne også være sjov at læse.