J.J. forsøger i denne roman at gøre op med to forestillinger, han mener alle mænd lider af: Angsten for det seksuelle og angsten for ikke at være modig og tapper. Man følger hovedpersonen - den største nulevende amerikanske skuespilforfatter - i hans personlige frigørelseskamp. Det tager 334 sider, og kampen foregår dels i sengen, dels i det caribiske øhav, hvor han dyrker undervandsdykning. De øvrige personer i bogen er rige, smukke mennesker, der kan hellige sig et liv i lediggang, luksus og fremfor alt spiritus. Uden at de af den grund er glade. Det er muligt, J.J. har haft seriøse hensigter med sin bog. Men det lykkes ikke for ham at fortælle noget interessant om denne stofbrugergruppe, der er skildret uden distance, og som svæver i et socialt og politisk tomrum, der gør deres »problemer« ligegyldige for læseren. På trods af programerklæringen på bogens sidste sider er den forkrampet og uafklaret på netop de punkter, den postulerer at gøre op med. Som underholdningsroman erden kedelig og langtrukken. Der er langt fra J.J.'s tidligere bøger til denne. Det forekommer mig, at der er tale om et eksempel på ressourcespild i litteraturens økologiske kredsløb.