Som i Delblancs Hedeby-kvartet er vi i Sörmland, men tiden er 1870'erne til 1902, altså ca. 30 år før hans Åminde foregik. Hos Ekman er samfundet ikke en landsby, hvis traditioner går iopløsning, men en stationsby, der skaber sig nye traditioner i takt med byens vækst. Det er nærmest en kollektiv roman, men de personer, der står mest i forgrunden, er hovedsagelig fattige piger ogkvinder, der arbejder hårdt og næsten ulønnet indtil de bliver gravide og mister både ære og arbejde. Det er den heksering, de meget nemt kommer ind i, og som er næsten umulig at slippe ud af igen.Bogen virker meget ægte i sin tids- og miljøskildring, og det er absolut en både god og brugbar roman om almindelige mennesker og deres ofte meget hårde kår for små hundrede år siden. Der er ogsåstof at hente for den, der søger skildringer af klassemodsætninger og kvindens undertrykkelse. Kort sagt, den må kunne få et stort publikum. Det eneste forbehold kommer ved den uundgåeligesammenligning med Delblancsbøger, for her viser forskellen sig mellem en pæn og velskreven bog og en serie litterære mesterværker med langt større dybde både i person- og samfundsskildringen. Tilgengæld er denne lettere at læse og mindre spidsfindig i kompositionen.