Biografi af Helen Keller (1880-1968), den amerikanske kvinde som nåede til at føre et aktivt, udadvendt og selvstændigt liv, skønt hun blev døv, blind og stum efter en sygdom som 1½ årig. 94sider i sædvanligt godt udstyr tilrettelagt af Mogens Jansen. Mange illustrationer, fotografier (sort/ hvide) fra Helen Kellers liv, og stregtegninger af Oskar Jørgensen, som også har tegnet dettiltrækkende, idylliske omslag: Anne Sullivan, som lærte Helen at forstå, tale og læse, ankommer til hendes hjem omkring 1885. Beretningen om, hvordan Helens tilstand var og om hendes egen, hendeslæreres og families utrættelige kamp for at lære hende alt, hvad der hører til i et almindeligt liv og gøre hende selvhjulpen i videst muligt omfang, er stadig meget læseværdig og giver et stærktindtryk af, at selv et tungt handicap kan overvindes så vidt, at den ramte kan få et liv, som er fyldt med indhold. Sproget er levende og nuanceret. Selvbiografien (1965) er udsolgt. Selvlæsning ogoplæsning fra 11 år,også for voksne og også som almindelig biografi.