Lotte på 11 og den lidt ældre Marion vokser op i samme hus i 30'ernes Sverige - se Klokken tolv i nat som sædvanlig. Men der er en verden til forskel på deres vilkår. Marion er herskabetsdatter, Lottes alene-mor er en af husets tjenestefolk. Alligevel er de to piger veninder og forbundsfæller i forsøget på at skjule killingen Rosita, der i øvrigt viser sig at være en Ruben, forhusets herre. Med bøgerne om Lotte er forfatteren tilbage i en mere hverdagsrealistisk genre, som vi bl.a. kender fra bøgerne om Julie og om Elvis. Med sikker pen afdækker hun de psykologiskemekanismer, der får Lottes klasse til at sætte sig op mod vikaren og til at mobbe Dolly, klassens nye pige. Da Lotte, der er en stærk person med udpræget retfærdighedssans, slutter venskab medDolly, lider Marion alle jalousiens kvaler. Det samme gør Lotte da hendes mor forelsker sig. Ved bogens slutning står Lotte med nogle uafklarede spørgsmål, hvem var hendes far? og hvad er egentligkærligheden? Det får hunforhåbentlig svar på i en fortsættelse. Bogen savner lidt af det mystisk, skæbnetunge, der er karakteristisk for M.G. Dog fornægter hendes interesse for det okkulte sigikke helt og ses bl.a. i beskrivelsen af Lottes specielle kontakt til den afdøde farmor, som har lært hende mange af de nonner, hun prøver at efterleve. Den velfortalte bog er omfangsrig og krævergode læsere fra 12 år. Da identifikationsfiguren er yngre, er den nok mere egnet til familieoplæsning, hvor den med sine litterære kvaliteter vil fængsle alle fra 9 år.