Henning Koppel var den største fornyer af dansk sølvsmedekunst i nyere tid. Hans arbejder findes i dag på alverdens museer. Han døde i 1981. Om Niels-Jørgen Kaiser kendte Koppel personligt får vi ikke at vide i denne kunstnerbiografi, som er Kaisers tredje efter bøgerne om Poul Reichardt (1970) og Victor Borge (1997 og ikke 1998, som omslaget hævder). Kaiser har fundet en meget fin balance mellem det anekdotiske og det faktuelle, mellem det kendte og det mindre kendte og mellem det "offentlige" og det private. Stoffet bygger på samtaler med Koppels familie, hans venner samt hans kollegaer i kunstverdenen og blandt sølvsmede. Bogen er næsten kronologisk opbygget, hvorfor den første halvdel er den mere ukendte og "private", mens anden halvdel lægger mest vægt på det, vi husker Koppel for: De fantastiske og revolutionerende korpusarbejder fra 50'erne og fremefter. Samtidig giver Kaisers bog fine tidsbilleder fra Koppels liv, dels i det kulturradikale barndomsmiljø (faderen var Valdemar Koppel) og dels under flugten til og opholdet i Sverige under besættelsen. Bogen er lækkert layoutet og smukt illustreret, bl.a. med flotte farvebilleder af nogle af Koppels mest kendte værker.