Som 39-årig skriver tidligere minister Henriette Kjær her i samarbejde med en journalist sine foreløbige erindringer. Bogen har allerede været meget omtalt og refereret i pressen, og den er blevet kaldt for Henriette Kjærs politiske selvmord. Dette skyldes hendes meget direkte og personlige kritik af statsministeren og andre navngivne personer fra især partiet Venstre. Henriette Kjær har skrevet bogen for at give sin version af det forløb, der i februar 2005 tvang hende til at trække sig som minister. Hun mener, at hun og hendes mand er blevet udsat for en usaglig hetz af pressen, og at visse dele af det politiske establishment har haft andel i at lække fortrolige oplysninger om hendes private forhold. Ud over den efterhånden så berygtede sag om de ubetalte sofaer, skriver Henriette Kjær om sin politiske karriere, der startede som KU'er i Århus. Dernæst følger valg til folketinget, udnævnelse til socialminister og senere som familie- og forbrugsminister. Ind i mellem fortæller hun lidt om sin opvækst, sit forhold til sin mand og om sit familieliv. Bogen er skrevet nærmest i talesprog, og Henriette Kjær fremstiller sig selv som en trofast og loyal hustru og hårdtarbejdende og velmenende politiker, der ikke går efter magten for magtens egen skyld, men for at kunne gøre en forskel. Bogen vil påkalde sig en vis nyfigen opmærksomhed her og nu, men interessen holder næppe længe.