Bogen omhandler årene fra 1929, hvor Karajan som 20-årig tiltrådte som kapelmester i Ulm, og til krigens slutning. Det er ikke en egentlig biografi, men en beskrivelse af hans karriere som dirigent i lyset af de politiske og sociale forhold i Tyskland, som samtiden oplevede dem. Forfatteren vil ikke tage stilling til Karajans politiske orientering - var han nazist, opportunist, politisk naiv? - men diskutere karrieren i et nuanceret historisk perspektiv.
Claus Holdt prøver at placere Karajan i en historisk sammenhæng, og han stiller spørgsmål ved meget af det, der i bagklogskabens klare lys bedømmes på en politisk korrekt måde. Sigtet er ikke at legitimere nazi-Tyskland, men at sætte tingene i relief. Alligevel får det bogen til at virke som et forsvarsskrift, der fx bagatelliserer Karajans medlemsskab af NSDAP. Dokumentation for forfatterens personlige opfattelse er ret mangelfuld, og desuden skæmmes bogen af sproglige fejl og forkerte navneformer som Arnold Schönberger og Siegmund Freud.
Der er adskillige biografier om Karajan, men ingen af dem er oversat til dansk.
Bogen er ikke en biografi, men en personlig vurdering af Karajans karriere som dirigent i nazitidens Tyskland set i en politisk sammenhæng. Bogen har karakter af et forsvarsskrift, selvom forfatteren ikke direkte tager stilling til Karajans politiske observans.